Nykårede klubmestre i tennis
Af Thomas Quvang thomas.quvang@sn.dk
Lørdag blev der sat et fornemt punktum for årets klubmesterskaber i Frederiksværk Tennisklub.
De afsluttende kampe blev afviklet i pragtfuldt solskinsvejr og finaledagen bød på flere spændende og underholdende kampe.
Klubmester i herresingle blev Michael Jensen der besejrede sidste sæsons mester Michael Hansen med 6-3 og 7-6.
Miwa Kuwada genvandt titlen i damesingle efter sejr på 6-2 og 6-4 over Maiken Filtenborg.
Veteran herresingle blev vundet af Jesper Pank Hansen, der besejrede Gunni Børnsted med 6-0 og 6-4.
Jesper Pank Hansen var ligeledes i finalen i herredouble og mixdouble. I herredouble blev det til et tæt nederlag for Jesper Pank Hansen og Michael Jensen, der tabte 3-6, 7-5 og 5-7 til sidste års mestre Ingolf og Jonathan Skov efter en spændende og velspillet finale. I mixdouble genvandt Jesper Pank Hansen og Hanne Hansen titlen efter 6-3 og 6-1 over Maiken Filtenborg og Karsten Guldbæk.
Veteran mix double blev vundet af Anne Marie Langer og Erik Vinther der besejrede Inge Beierholm og Henning Ibsen med 6-4 og 6-4 i slutkampen.
Sidst men ikke mindst blev juniorrækken vundet af Andrii Konovalov der besejrede alle fire modstandere i juniorrækken.





