Nyheder

Af Thomas Quvang
Ugebladet 8/3 2023

IDRÆTSFACILITETER - Selvfølgelig bliver det vemodigt, at forlade midtbyen vi er jo rigtig glade for at have banerne så tæt på centrum, men med udsigt til flere boliger lige op af anlægget på Peder Falsters vej, så er klubbens fremtidsmulighe der ikke særlig gode, vi bliver simpelthen klemt inde på arealet. 
Ved en ekstraordinær generalforsamling 18. november i Frederiksværk Tennis Klub var der et overvejende flertal blandt klubbens medlemmer for at flytte klubben op til det kommende Magleblik Idrætscenter, og for formand Inge Beierholm og kasserer Sussi Witthø ft, så er kursen nu sat for tennisklubben, væk fra midtbyen og op til Magleblik. Planlægningsfase - Lige nu er vi i planlægningsfasen, og der er rigtig mange ting der skal på plads inden etableringen af det nye tennis anlæg påbegyndes. Vi snakker bl.a. ny lokalplan omkring ændrede adgangsforhold og opførsel af et nyt klubhus, ligesom der skal foretages analyser omkring trafikforhold og beskyttede dyrearter på det tiltænkte areal i forlængelse af fodboldklubbens to opvisningsbaner, siger Inge Beierholm og Sussi Witthøfft. 
De tilføjer: - Vi skal flytte uanset hvad, men indtil et nyt anlæg står klar, bliver vi på banerne i midtbyen. Det ligger helt fast, vi kommer ikke til at opleve en tid, hvor klubben står uden baner. Reserveareal På helhedsplanen for Magleblik Idrætscenter (se illustration) er tennisklubbens nye anlæg placeret på ’hal-siden’ i forlængelse af de to fodboldbaner, med et nyt klubhus, to rød-grus baner, to hybridbaner( helårsbaner), samt to mini-tennisbaner og et reserveareal. Netop dette reserveareal har klubben et stort ønske for, nemlig etablering af en padeltennis bane, ikke mindst for at kunne tilbyde det voldsomt populære spil: - Padelbaner på anlægget i midtbyen er et no-go på grund af afstandsregler til nærmeste bebyggelse, men præmissen er jo ændret i forhold til når vi flytter på Magleblik. Derfor var der også et stort flertal for at arbejde videre med etablering af en padeltennis bane på det nye anlæg, da klubben sidst i februar havde netop padeltennis som et punkt på den ordinære generalforsamling, fortæller Inge Beierholm og Sussi Witthøfft samstemmende. 
De fortsætter: Inspireret af naboen - Vi i tennisklubben føler os meget inspirerede af vores naboer i Hundested Tennisklub, der ligeledes har gang i en masse om netop padeltennis. Og for os er det da helt oplagt, at når der skal etableres et helt nyt anlæg, så skal der også være en bane til padeltennis, og for klubben vil padeltennis være et fantastisk supplement til vore øvrige aktiviteter, og det vil helt sikkert øge vores mulighed for medlemsfremgang. - Vi vil meget gerne have en padelbane og har haft en repræsentant fra DGI med inde over det indledende møde med kommunen. Så vi er meget optimistiske med hensyn til også at kunne præsentere padeltennis, når det nye anlæg forhåbentlig står klar en gang i 2024, slutter Inge Beierholm og Sussi Witthøfft.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer