Guide in English

Der er lagt op til masser af lærerig feriesjov og fællesskab, når Frederiksværk Tennisklub holder tenniscampen 30. juni. Vi sørger for de sjove boldlege, skøre øvelser og spændende kampe. Du skal med andre ord bare sende dit barn afsted til en god oplevelse.
Fokus er på at have det sjovt, mens man øver sig i at spille tennis. Det hele er organiseret af trænere fra DGI g hjælpetrænere fra klubben, og de sørger for, at alle deltagerne kan være med – både øvede og ikke øvede.
Skynd dig, inden pladserne er taget – tilmeld dit barn her: dgi.dk/tenniscamps
OBS: Frederiksværk Tennisklub giver 200 kr i rabat til juniormedlemmer, der tilmelder sig juniorcampen.
Tag et foto af kvitteringen for betalt deltagergebyr og send det til kassereren (sussi@ftennis.dk) med oplysning om Mobile Pay nummer, hvorefter I vil modtage rabatten.
Træningsprogram udendørs
Spil tennis i Frederiksværk hvor solen altid skinner. Vi har masser af gode tilbud til spillere i alle aldre, i særdeleshed for familier. Frederiksværk Tennisklub er en uhøjtidelig klub for alle, med støre vægt på hyggeligt tennisspil end på elite.
Vision
Frederiksværk Tennisklub ønsker at være en stærk ambassadør for tennissporten i Halsnæs og omegn. Frederiksværk Tennisklub skal være et sted for hele familien – et sted hvor tennissporten kan dyrkes i fællesskab til glæde for alle. Frederiksværk Tennisklub ønsker ligeledes, at tilflyttere og turister i Halsnæs-området tilbydes at spille tennis under ordnede forhold.
Mission
Frederiksværk Tennisklub arbejder for, at rammerne for tennissporten altid er de bedst mulige: gode faciliteter – gode trænere – socialt samvær – samarbejde med andre klubber – tennisstart i samarbejde med byens skoler.
Værdier
Frederiksværk Tennisklub er en rummelig, velfungerende klub med en sund økonomi. Her er plads til alle fra nybegyndere til rutinerede, fra børn til pensionister og veteraner, fra motionsspillere til turneringsspillere. Vi har fortræffelige baner beliggende i grønne omgivelser centralt i byen.
I udendørs-sæsonen holder vi til på baneanlægget ved hjørnet af Strandgade og Peder Falsters Vej. Her har vi 4 grusbaner og et lille klubhus. Omklædning kan ske på vandrehjemmet lige ved siden af. Som medlem af Frederiksværk Tennisklub har du adgang til at spille lige så tit, du har lyst. Om vinteren spiller vi på gymnasiet, vel at mærke gratis. Vi råder over 30 timer på Frederiksværk Gymnasium. Vi ligger lunt i svinget centralt i byen i grønne omgivelser. Derfor har vi også plads til dig, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du eller dine børn har lyst til at prøve kræfter med tennisspillet, eller hvis du har nogle spørgsmål.
Frederiksværk Tennisklub
Strandgade 32
3300 Frederiksværk
Tlf.: 61 78 08 48
Mail: info@ftennis.dk
Mobilepay: 12548