Nyheder

Kære medlem af Frederiksværk Tennisklub

Bestyrelsen vil gerne sige tak for i år og ønske alle medlemmer og deres familier en rigtig god jul og et godt og fredeligt nytår.

Vi ser frem til et år med store og spændende forandringer for klubben: Kommunens planer om at etablere nye baner på Magleblik ved siden af sportshallen har nu udmøntet sig i, at stien forbi Magleblikskolen er blevet flyttet, så der kan blive plads til et tennisanlæg mellem hallen og skolen. Efter planen skulle vores nye baner, 2 grusbaner og 2 hybridbaner med lys samt to pickleballbaner, stå færdige den 1. maj, således at de kan tages i brug ved sommersæsonens start.

Vi glæder os meget til det nye anlæg med gode baner og et klubhus, hvor der bl.a. bliver toilet, bad og omklædningsfaciliteter, så klublivet får bedre vilkår. Vi håber samtidig på, at Magleblikskolen, der har måttet afgive et stykke af deres plæne til anlægget, også vil nyde godt af de nye baner, der vil kunne supplere de muligheder, børnene har for at udfolde sig i idrætstimerne.

 

Gymnasiehallen er lukket fra og med lørdag den 20. december til og med søndag den 4. januar.

Storebjerg Hallen er lukket fra og med lørdag den 20. december til og med fredag den 2. januar.

Melbyhallen er lukket fra og med tirsdag den 23. december til og med søndag den 11. januar (der er terminsprøver i uge 2).

 

Vi glæder os til at fejre nytåret med jer ved Racketlon i gymnasiehallen søndag den 11. januar kl. 10-13 (ca.). Invitation udsendes mellem jul og nytår.

Klokker konturKlokker med massiv udfyldningFyrretræ med massiv udfyldningRådyr med massiv udfyldning  Snefnug med massiv udfyldning Fyrretræ med massiv udfyldning

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer